Values

Move Your Limits 5 kerneværdier er: Individualitet, passion, kvalitet, vedholdenhed og humor.

Læs mere om de enkelte værdier herunder:

Individualitet

  • Jeg har gennem et grundigt indre arbejde fundet grundkernen i, hvem jeg er, og min mission er nu at hjælpe dig med at finde din grundkerne i, hvem du er og hvad du vil.
  • Jeg ved, hvad jeg vil og tror på, at klarhed er kraft.
  • Jeg har evig respekt og nysgerrighed for det enkelte menneske og dets syn på verdenen.
  • Jeg tror på ordsproget, at den som går i andres fodspor, kommer aldrig først i mål – og ønsker, at vi alle, hver og én skal differentiere os fra hinanden.

Passion

  • Når du studerer de mest lykkelige, mest sunde og mest tilfredse mennesker i verdenen, vil du finde frem til, at de har fundet deres passion i livet og dernæst brugt deres dage på at virkeliggøre den. Jeg har søgt og fundet min passion og vil hjælpe dig med at finde ind til din.
  • Jeg tror på, at passion er brændstof til iværksættelse og gør det umulige muligt.
  • Jeg har brugt meget tid på – at lytte til og følge min intuition – og ønsker, at du skal have modet til at gøre det samme.

Kvalitet

  • Jeg beundrer kvalitet og ønsker at yde den bedst tænkelige service og sørge for at kvaliteten af mit arbejde er ekstraordinært.
  • Jeg vil gøre alt for hele tiden at udvikle mig og dermed holde kvalitetsniveauet intakt.
  • Vi fortjener alle det absolut bedste, så hvorfor lade os nøjes med?
  • Jeg værner om mig selv og kigger indad hver dag, nærer min sjæl og krop med luksus og oplevelser. Og netop derfor føler jeg en uigennemtrængelig stor livskvalitet hver dag.

Vedholdenhed

  • Jeg tror på, at varige indre ændringer kræver tid og vilje. Vedholdenhed er kodeordet.
  • Jeg har et konstant fokus på at være vedholdende i forhold til min mission – og det gør mig til vinder i det lange løb.
  • Jeg lader mig ikke distrahere og træner dagligt.
  • Jeg tror på, at mange af livets nederlag skyldes, at folk ikke indser, hvor tæt de er på succes, når de giver op.

Humor

  • Ovennævnte værdier er essentielle for Move Your Limits – og jeg tror på, at uden humor kommer vi mennesker ikke langt
  • Jeg prioriterer at smile, grine og have det sjovt.
  • Jeg vælger at lægge forsigtigheden bag mig og søger eventyret.